DanskEnglishDutch   
Kontakt  
Udskriv denne side

Velkommen

..................................................................

...................


Sæt allerede kryds i kalenderen til disse helt unikke arrangementer:

Lørdag 13. aug. Hvordan skabes den japanske atmosfære i haven?
Unikt have seminar med Kosugi og Yoko den 13. aug. 2016.
Starter kl. 15 med haveseminar og kl. 17 med ikebana demonstration samt fællesspisning.
Kosugi kommer til Danmark for at holde et unikt seminar om elementerne i en japansk have og tegning af en japansk have – hvilke elementer som den bør indeholde og hvor de skal placeres i forhold til hinanden - og hvorfor.
Kosugi er Peters gamle chef da han boede i Japan og han er en meget anerkendt og dygtig havedesigner i Japan Uddannet inden for have arkitektur og have historie som han underviser i på universitet i Kyoto.
Kosugi har arbejdet i nogle af de fineste haver i Japan og har mange års erfaring at dele ud af.
Seminaret med Kosugi er delt op i to dele hvoraf det første er omkring elementerne i en japansk have. Herunder forklares betydningen af de forskellige elementer. Den anden del består af mere praktisk hvor Kosugi tegner en fiktiv japansk have og placere elementerne rigtigt i forhold til hinanden og forklare hvorfor. Hele seminaret var 2 timer. Der vil være mulighed for at stile spørgsmål i den sidste del af seminaret.
Seminaret vil foregå på let engelsk.
Kosugi tager også sin søde kone med - Yoko som er en meget dygtig ikebana dekoratør. Yoko vil gerne vise basis reglerne inden for ikebana og vise sine kunstneriske evner frem. Det tager ca. en time.
Demonstrationen vil foregå på Japansk med en tolk på som oversætter til dansk.
Hele seancen afsluttes med fællesspisning hvor der vil være buffet med japansk mad ca. kl. 18:00
Prisen for arrangementet er 475 kr. pr. pers uden sæsonkort og 400 kr. pr. pers med sæsonkort.
Husk at tilmelde – begrænset antal pladser



Søndag d. 4. sept.  Fuchi Bonsai udstiller nogle af landets bedste bonsai, og viser bonsai teknikker på arbejdende stand. Medbring gerne dine egne bonsai og få gode råd.

Kom og vær med til denne helt specielle udstilling og hvor man også kan tage sin egen bonsai med og få råd og vejledning.

Tre af Danmarks bedste bonsaidyrkere udstiller bonsai og fortæller om den ældgamle japanske kunstform, der handler om at dyrke træer i skåle, der gengiver illusionen af et stort træ i naturen. Desuden vil de vise de specielle teknikker, der kræves for at skabe bonsai og hvordan træerne vedligeholdes gennem mange år.  Samtidig med udstillingen vil der være arbejdende værksted, hvor man kan medbringe sin egen bonsai og få råd og vejledning til opstart eller vedligeholdelse af sin egen bonsai. Fra kl. 10.00-16.00 Ingen tilmelding. Se mere om klubben på www.fuchi-bonsai.com