Grundet Covid-19 har vi ikke kunne fastsætte datoer endnu.
Datoerne i beskrivelsen herunder, er en ca. afgangsdato.
Tag med Peter og se japanske haver, templer og alt hvad der ligger ind imellem dem.
|
Efter succesrige turer til Kyoto gennem de sidste 12 år, tilbyder jeg igen i år, at man kan komme til Kyoto/Japan med mig for at se og opleve de japanske haver, templer og kulturen i Japans gamle hovedstad og rundt om i Japan.
I år laver jeg to 15 dags turer i efteråret. På turen vil man opholde sig de første ca. 7 dage i Kyoto. De øvrige dage vil vi derefter rejse rundt i Japan med mig. På den del af turen vil man komme ud og se steder i Japan som ikke bliver besøgt af mange udlændinge.
Turen er opbygget ud fra ideen om at vise ”mit” Japan frem. Vi vil se steder og ting som ikke alle er beskrevet i turist bøgerne og se den japanske hverdag som jeg også vil fortælle om på turen.
Det er en viden jeg har opbygget gennem de sidste 27 år, hvor jeg har studeret haver/templer/kultur, arbejdet og fungeret som rejseleder mv. i Japan. Samlet har jeg opholdt mig i Japan over 2 år.
Det er alt dette jeg gerne vil give videre til jer.
Tur 1 har afgang den 31. oktober om formiddagen fra København
Hjemrejse d. 14. november med ankomst i København om aftenen.
Hvis der bliver en tur 2
Tur 2 har afgang den 15. Novenber om formiddagen fra København
Hjemrejse d. 29. november med ankomst i København om aftenen.
Bookning er efter først til mølle princippet.
NB jeg er på nuværende tidspunkt ikke er sikker på at jeg har mulighed for en tur 2, da jeg muligvis skal på en anden opgave. Derfor bliver det først afgjort om tur 2 bliver gennemført omkring 1 marts. Gæster på tur 2 vil derfor stå på venteliste indtil det er afgjort om det er muligt at gennemføre turen.
Jeg er ikke med på udrejsen eller hjemrejse for gruppen. Der vil være en person i lufthavnen i København hvis det ønskes, der sikrer at I samles i gruppen og kommer godt af sted. (normalt plejer det at være nok at i har mobilnummer til at finde sammen) Jeg vil være i lufthavnen i Osaka og tage imod jer. Jeg tager også med i lufthavnen når I skal hjem.
Hvis det ønskes kan der også være afrejse fra andre steder i Danmark. Ring eller skriv til mig.
Program for den første uge
Dette er en have tur og kulturrejse, hvor vi skal rundt og se japanske haver og kultur med udgangs punkt i/fra Kyoto.
På turen vil vi komme til at se nogle af Japans bedste haver inden for de forskellige havestil arter som vandhaver, tørhaver, vandrehaver osv.
Grunden til at det er i november, er at der er størst sandsynlighed for at se efterårsfarver i de haver vi skal besøge. Udover at se haver skal vi på turen også besøge Gion, som er den gamle bydel i Kyoto med byhuse af træ i smalle gader, hvor der ligger mange små specielle butikker med gamle og nye japanske ting og så er det også Kyoto´s gamle forlystelses kvarter. Vi skal også se det ”nye” shopping område hvor japanerne køber ind og fiskegaden hvor de super friske fisk købes til sushi og lokal spisesteder mv.
Et udpluk af de haver/parker/kultur steder/templer jeg forventer vi kommer til at se når vi er i Kyoto:
– Nijo slot gamle regeringsbygning
– Sølv pavillonen kendt som en af de grundlæggende haver.
– Guld pavillonen, kendt for sin 3 etages guldbelagte bygning.
– Ryoan-ji, kendt som en af de grundlægende meditationshaver.
– Nanzen-ji tempel og 2 sub templer, stilrene haver.
– Filosofstien, kendt for den særlige atmosfære langs stien.
– Honen-in, kendt som for grundlæggeren at flere buddhistiske stilarter
– Tenryu-ji tempel og 2 sub templer, kendt som en af de grundlæggende haver.
– Daisen-in, kendt som en meget stilren meditations have. (tørhave)
– Konchi-in, kendt som anderledes opsætning af en have.
– Murin-an, bygget som privat have.
– Taizo-in, Tempelhave med vand- og tørhave.
– Koto-in, kendt for indgangspartiet.
– Shisen-do, bygget som privat have.
– Korin-in, kendt tørhave.
– Kejserhaverne vi ser 2 af 4, flotte parklignede haver.
– Mosshaven, en af de grundlæggende haver.
– Samt en del mindre haver rundt omkring i Kyoto
Vi prøver igen i år at få billetter/adgang til en af de i særklasse smukkeste haver, to af kejserhaverne samt mosshaven. Hvis dette lykkes tilpasser vi straks rejse programmet derefter. (ansøgningen til mosshaven kan sendes en måned før ankomst og ansøgningen til kejserhaven skal gøres mens vi er der).
En af dagene kommer vi muligvis (højst sansynligt) til at møde min gamle japanske chef, der vil fortælle om japanske haver og kulturen herom. Det kommer til at vare en dag. Hvis han ikke har tid til dette, tag vi til Nara (Japan første hovedstad)
Vi tager Shinkansen (det japanske hurtig tog) rundt i Japan, hvor det er muligt ellers normalt tog mv.
Lidt om selve ugen i Kyoto
Når vi ankommer, vil noget af det første jeg gør, være at indsamle alles pas og tage til kontoret, hvor vi kan ansøge om tilladelse til at se Kejser haverne (vi ansøger om 2 ud af 4 stk.) Når vi har tiderne på disse haver, kan
vi lægge et program for ugen. (ansøgningerne kan ikke gøres
hjemmefra og der er ikke garanti for at vi kan se dem)
Derudover vil vi, hvis der ikke er efterårs farver i Kyoto, rejse
enten nord eller syd for byen for at opleve dette.
De enkelte dage på turen komme til at forløbe således:
Efter fælles morgenmad tager vi ud og ser haver. Ved hver have,
starter jeg med at fortælle om haven. Det kan tag alt fra 5-10 min. hvorefter vi ser haven/templet mv.
Frokost vil blive på lokale spisesteder i løbet af dagen. Aftensmad kan man vælge at spise sammen med mig eller man kan gå ud og spise på egen hånd. Spiser man aftensmad med mig hvilke de fleste normalt gør bliver det altid på en japansk restaurant, så vi når turen er færdig, har været igennem de fleste japanske typer mad.
Et par aftener hvor vejret er til det og hvor vi har kræfter til
det, tager vi ud og ser haver og templer med lys på.
Fridagen i Kyoto
Der vil være en dag i Kyoto på egen hånd, hvor man selv kan
tag ud på egen hånd. Forslag vil være Osaka, Miho museum og
div. museums i område, måske Nara eller hvad man nu
har lyst til. (Jeg hjælper gerne med en rejseplan, når vi er
der ude). Der vil turen igennem være rig mulighed for at
købe ind af japanske varer. Ved særlige ønsker hjælper
jeg gerne med at skabe kontakt (hvis muligt).
Den anden uge på turen
Efter Kyoto rejser vi til Okayama og ser Kurakura parken som
er nr. 2 af de 3 flottes parker i Japan. Hvis vi har tid ser vi en
have/park mere. Vi overnatter i Okayama.
Enten på vej mod Okayama eller på vej tilbage besøger vi Hemiji Slot med tilhørende haver. (det er slottet der var med i de gamle shogun film mf.)
Med base i Okayama rejser vi en dag til Hiroshima for at besøge A-bombe museum og Miyajima (den røde port ude i vandet) og lidt flere ting, hvis der er tid. Næste dag starter med at rejse til Matsue, hvis ikke vi gør det om aften efter Hiroshima, det kommer an på vejret. I Matsue skal vi se Adashi haven og kunstmuseum, som er verdens berømte for begge dele. (I USA er Adashi haven kåret som den flotteste japanske have i verden 10 år i træk).
Samme dag besøger vi en anden have der hedder Yuushien, der er mindst lige så smuk (synes jeg) og hvis der er tid og lyst så lige
et par haver mere.
Vi overnatter i Matsue min. 2 nætter.
Den sidste hele dag i Japan er formiddagen på egen hånd i
Matsue indtil vi over middag skal med toget til Osaka lufthavn
(halv dags rejse). Matsue er en ”rigtig” japansk provinsby hvor
der ikke kommer mange vesterlænding. Her er det her muligt
at gøre nogle rigtigt gode indkøb.
Midt på eftermiddagen rejser vi til Osaka, vi ankommer til
Osaka kl. ca. 20.00 og overnatter lige før lufthaven
for næste formiddag at rejse hjem til Danmark.
Lidt Praktisk:
Hvis der er nogle der har lyst til at blive i Japan på egen
hånd kan i også dette så skal jeg bare vide det ved bestilling.
(det kan være at prisen justeres lidt) Ring eller mail så snakker vi om det.
Husk at vi på turene kommer til at gå en del ca. 7-8 km hver dag. Hvis man ikke går så meget til daglig er det en god ide at træne hjemme fra.
SIDST MEN IKKE MINDST:
Vi kommer til at se det meste af det jeg har beskrevet, noget når vi ikke, men så ser vi noget andet. Det er heller ikke sikkert hvor vi sover, hvilke dage. Det kommer meget an på vejret, efterårsfarver mv. idet jeg tilpasser turen efter hvor Japan er flottest i den uge vi rejser rundt. Dette gælder for alle turene.
HAR I SPØRGSMÅL ER I VELKOMMEN TIL AT RINGE ELLER
MAILE TIL MIG.
Incl. i prisen
Fly fra København til Osaka.
Transport fra og til lufthavnen i Japan.
Mig som guide på turen.
På 15 dagsturen: 13 overnatninger på hotel med vestlige værelser. Morgenmad (normalt på hotellet.)
Transport bus/tog enkelte gange taxi rundt i Kyoto (under dagens program).
Transport rundt i Japan (shinkansen)
Ikke med i prisen:
Entre til haverne
Frokost og aftensmad (Er dog inkluderet på flyveturen)
Transport på fridagene. (Dog fri tog rejse på okayama fridagen)
Pris for 15 dags turen DKK 23.500,- ved dobbelt værelse
Minimum antal deltager 6 personer
Max antal deltager 8 personer
På turen skal vi se haver hvor man skal være over 18 år for at få lov til
at se dem. Derfor skal deltagerne på turen være over 18 år.
Betaling: 9000,- ved bestilling ved bestilling og de sidste d. 1. oktober.
Tillæg
Afbestillings forsikring på rejsen
Tillæg for enkeltværelse kr. 2000,-
Indenrigsflyvning til København.
Har i efter at havde læst ovenstående, lyst til at snakke med deltager fra tidlige rejer så skriv eller ring til mig, så er det også muligt. Og så kan de fortælle om deres oplevelser.
info@dejapanskehaver.dk.prolinux5.curanetserver.dk
Tlf.: 63630015
Med venlig hilsen
Peter Dalsgaard
De Japanske Haver
Rejseprogamet i skemaform. |
15 dagsturen |
||||||||||||||||||||||
Dag |
Aktivitet |
Sted |
|||||||||||||||||||||
1 |
Afrejse gruppe 1 |
Dk |
|||||||||||||||||||||
2 |
Ankomst, eftermiddag se haver |
DK-Kyoto |
|||||||||||||||||||||
3 |
Se haver |
Kyoto |
|||||||||||||||||||||
4 |
Besøg Kosugi |
Nara/hamamatsu |
|||||||||||||||||||||
5 |
Se haver |
Kyoto |
|||||||||||||||||||||
6 |
Se haver |
Kyoto |
|||||||||||||||||||||
7 |
Se haver |
Kyoto |
|||||||||||||||||||||
8 |
Fridag |
Kyoto |
|||||||||||||||||||||
9 |
Se haver evt. rejse Okayama |
Kyoto/Okayama |
|||||||||||||||||||||
10 |
Rejse til Okayama |
Okayama |
|||||||||||||||||||||
11 |
Se parken og evt. slottet |
Okayama |
|||||||||||||||||||||
12 |
Dagstur til Hiroshima rejse til Matsue |
Matsue |
|||||||||||||||||||||
13 |
Se museum og haver matsue |
Matsue |
|||||||||||||||||||||
14 |
Halv fridag Matsue rejse Osaka |
Osaka |
|||||||||||||||||||||
15 |
Hjemrejse |
Osaka-København |
|||||||||||||||||||||